Vejledning til Objektsikring
og Værdiopbevaringsenheder

Alle pengeskabe og brandskabe leveres som udgangspunkt uden indretning, således at man selv kan bestemme, hvordan det skal indrettes.

Den sidste ting man skal tage højde for og være opmærksom på er, at pengeskabe og brandskabe er tunge. Det betyder, at der oftest skal anvendes specialtransport.

Vi håber denne vejledning hjælper dig til den rigtige beslutning.

Anbefalinger

Valg af værdiopbevaringsenhed afhænger i stor udstrækning af den værdikoncentration, der skal være i enheden sammenholdt med den øvrige sikring, der er i bygningen og de omkringliggende omgivelser, hvor enheden skal placeres samt en generel risikovurdering. Howeni Standard kan være behjælpelig med udfærdigelsen af risikovurderingen.

Som tommefingerregel vil vi anbefale følgende klassifikationer på værdiopbevaringsenheder (alle testet efter 1143-1 eller 1143- 2) til segmenterne:

• Private - Grade 0 eller Grade 1
• Detailhandel - Grade 1 eller Grade 3
• Virksomheder - Grade 1
• Institutioner - Grade 0 eller Grade 1

Kun ved helt store værdikoncentrationer som hos guldsmede og samlere vil vi i praksis anbefale værdiopbevaringsenheder over Grade 3.

I Howeni Eurosafe udelader vi helt Grade 2, grundet prisforskellen på Grade 2 og Grade 3 oftest er ubetydelig.

Ud over sikringsniveau skal man vælge aflåsning, og her vil det som oftest være mest praktisk at vælge en elektronisk kodelås med eller uden adgangskontrol.

Endelig skal man huske, at værdiopbevaringsenheden skal fastboltes, og man bør få udarbejdet en installationserklæring. Howeni Eurosafe kan være behjælpelig med udfærdigelsen af en installationserklæring.

Brand

Ønsker man også, at værdiopbevaringsenheden skal yde brandsikring, skal den supplerende være testet til dette. Figuren i vejledningen viser, er der forskellige varmefølsomheder på eksempelvis datamedier og papir, så man skal vælge, hvad skabet skal kunne brandsikre.

I dag er det oftest dokumenter og papirer man brandsikrer, og så skal skabet være testet efter standarderne NT Fire 017 eller EN 1047-1 og være klassificeret 60P, 90P eller 120P hvilket modsvarer til den tid (antal minutter), hvor skabet som minimum er brandsikkert.

Skal skabet anvendes til datamedier skal det være testet efter DIS standarden og have benævnelserne 60DIS, 90DIS eller 120DIS.

Testinstitutter

Normalt gennemføres tests af akkrediterede og uvildige testinstitutter - men desværre ER der forskel på kvaliteten af de forskellige testinstitutter internationalt. Det betyder, at eksempelvis et produkt kan blive klassificeret som EN Grade 2 i et testinstitut, mens det samme produkt kan blive klassificeret som et EN Grade 1 i et andet testinstitut. I Howeni Eurosafe er vi særdeles opmærksomme på denne problematik og får derfor ofte certificeret testen af SBSC i Sverige.

Den nu nedlukkede Skafor standard var en decideret ”human test”, hvor man i stor udstrækning brugte testlederens erfaring ved testen. Eneste ”begrænsning” var valg af værktøj. Ved EN standarden beskriver man i højere grad, hvordan der skal testes, og det er i dag den bedste standard, der findes.

Når man taler gennembrudstid på opbevaringsmidler (værdiopbevaringsenheder), skal man være opmærksom på, at man ved de fleste moderne standarder reelt udelukkende medregner effektiv arbejdstid. Derfor stoppes tiden undervejs når man planlægger og evaluerer konkrete tiltag – tiden er kun aktiv, når der effektivt bearbejdes på værdiopbevaringsenheden.

I EN normen 1143-1 (værdiopbevaringsenheder samt boksrum og boksdøre) og 1143- 2 (deponeringsskabe) testes med alt det professionelle værktøj, der findes. En ”professionel pengeskabstyv” bruger i dag langt mere avanceret værktøj, end det man anvendte i Skafor standarden under betegnesen ”Standardtyv”.

Ud over indbrudstest kan man bestille en test, hvor værdiopbevaringsenheden testes mod eksplosion – og dermed får efternavnet EX ved Grade angivelsen.

Certifikat

Man kan se om et skab er indbrudstestet og/eller brandtestet ved at finde et certifikat på den indvendige side af skabets dør. Er der ikke noget certifikat, er skabet som tommelfingerregel ikke testet og bør ikke anvendes til brand- eller tyverisikring.

Der er entydige krav til hvilke og hvor mange nøgle- og/eller kodelåse, man skal anvende i de forskellige klasser og typer værdiopbevaringsenheder.

Installation og montage

Howeni Eurosafe mener, at alle værdiopbevaringsheder bør fastboltes til stabil bygningsdel – uanset vægt.

Dette konkluderes ud fra, at når vi i Howeni Eurosafe normalt er to mand på leveringsopgaver, hvor enhederne vejer op til flere tons - kan to mand også fjerne enheden igen. Forsikring & Pension har defineret grænsen, at alt under 1.000 kilo skal fastgøres.

Alle EN klassificerede værdiopbevaringsenheder er forberedt til fastboltning og skal konstruktionsmæssigt kunne klare specifikke trækprøver på bolt og bolthul. Det er vores erfaring, at EN standarden, der normalt foreskriver 1 (én) bolt ganske enkelt ikke er tilstrækkelig ”up to date” på lette værdiopbevaringsenheder (under 1000 kilo). Her bør man anvende to bolte i hvert hjørne.

Ofte er det sikringsmæssigt svært at fastbolte til fastgørelsesgrundlag som trægulv og gipsvægge. Ligeledes skal man være opmærksom på gulve med gulvvarme. Der ER specialløsninger til stort set alle materialer, så det kan løses helt problemfrit.

Endeligt bør der udarbejdes en installationserklæring, og alle montører bør være uddannede og godkendte til at udføre certificerede fastboltninger (en del af SikkerhedsBranchens kvalitetssikringssystem).

Særligt udsatte værdiopbevaringsheder kan fastgøres med eksempelvis Loktec ATM Anti Ram Raid fastboltningssystem (se www.HoweniEurosafe.dk).

Denne løsning medfører, at man borer et ekstra hul i siden på værdiopbevaringsenheden. Dette hul ”lukkes” efterfølgende med en specialhærdet bolt, der er kraftigere end selve væggen på værdiopbevaringsenheden. Derefter fastgøres Loktec enheden i gulvet med to bolte. Værdiopbevaringsenheden og Loktec enheden kobles sammen med en ”ankerkæde”, der medfører, at energien ved angreb med eksempelvis en rendegraver reduceres, så boltene aflastes og dermed i større udstrækning modstår angrebet.

EN Standarden

EN standarden er opdelt i 14 Grades fra 0 til 13 plus to lavere niveauer, S1 og S2 (EN 14450). Normalt beskrives klassifikationen med Romertal. Hver Grade har et bestemt antal RU-point (RU betyder Resistance Unit). RU scoren afgør i hvilken EN Grade værdiopbevaringsenheden klassificeres. RU beregnes ved at tiden ganges med en ”værktøjsværdi”. I en test kan der anvendes tre forskellige kategorier af værktøj; A, B eller C. C står for det mest kraftfulde værktøj.

I hver kategori er der omkring 10 forskellige styk værktøj.

Et eksempel på en test kan derfor være: RU startomkostning for værktøjskategori B + (tid x værktøjsværdi B1, B2 og B3) = RU (i B kate- gori) + eventuelt startomkostninger for værktøjskategori C + (Tid x Værktøjsværdi C1, C2 og C3) = RU (i C kategori). Summen af disse RU værdier anvendes til klassifikation af værdiopbevaringsenheden.

Denne beregningsmetode medfører, at det er umuligt at give et entydigt svar på indbrudsmodstandsevne opgjort i tid på EN klassificerede værdiopbevaringsenheder – med mindre man har testrapporten.

Den tid man ser på tegninger, drøfter angrebsmetoder og bestemmer hvilket slags værktøj der er bedst etc., er ikke inkluderet i den egentlige tidstagning til testen.

En test af en Grade 3 værdiopbevaringsenhed tager normalt en hel dag – selvom den endelige konklusion er, at enheden kan åbnes på 15 minutter. Til eksempel åbnes en Grade 7 værdiopbevaringsenhed med ”delvis access” – altså et hul på 10x10cm på 10 minutter ved brug af lanse (lansebrænder). Testen tager dog samlet halvanden dag, og selve døren fik SSF The Swedish Theft Prevention Association aldrig åbnet.

En almindelig indbrudstyv med koben og lignende værktøj vil derfor ikke kunne komme ind i skabe klassificeret over Grade 3.

Sammenligning og skema

Skema i vejledningen viser overordnet set, hvilke sikringsniveauer vi anbefaler (grøn) og ikke anbefaler (rød).

Kolonnerne indeholder beskrivelse af de forskellige sikringsniveauer fordelt efter EN standarden. Rækkerne beskriver, hvorledes de sammenlignelige standarder er placeret i forhold til EN standarden samt eksempelvis gennembrydningstider.

Gennembrydningstid

Vi har analyseret standarderne og rækken ’EPG - Estimeret Professionel Gennembrydningstid’ er den tid, vi mener et succesfyldt indbrud reelt vil tage med de værktøjer, der reelt anvendes af de kriminelle. Det er der- med den tid, man skal have med i betragt- ningerne, når man sammensætter den komplette sikringsløsning på den mest op- timale måde for at forebygge kriminalitet og imødekomme risici og trusler.